Om HuntersStory

Velkommen til Hunters Story

HuntersStory trofæplader

Velkommen til Hunters Story

Vi leverer håndlavede Trofæplader med tekst, smukke motiver og masser af personlighed.

Historien bag HuntersStory’s trofæplader

HuntersStory er resultatet af mange fantastiske jagtrejser og -oplevelser.

Vi er to brødre i starten af 20’erne. Vi har som mange andre inkarnerede jægere, været med ude på jagt fra en alder, hvor vi stadig ikke kunne se over sivene eller holde fars ivrige jagthund. Til gengæld bar vi ihærdigt det nedlagte vildt, og var vi heldige, måtte vi sidde med om jagtbordet.

Siden år 2010 har vi haft gode jagtvenner i Slovakiet, som vi årligt har besøgt.
Som du nok ved, er der noget helt særligt over at komme til nye destinationer, med nyt vildt, nye højder og fantastiske oplevelser.

Vi har altid fået smukke trofæplader med indgraveringer, tekster og motiver til vores trofæer.
Trofæpladerne laves i små værksteder hos lokale snedkere fra Slovakiets små landsbyer i dale og langs bjergsiderne i

Forundringen blev virkeligt imponerende da, Bjarke, i 2012 skød sit første vildsvin, der uheldigt nok måtte eftersøges. Vildsvinet blev fundet næste morgen ved hjælp af schweisshund.
Ikke alene var det hans første vildsvin, men snedkeren der havde lavet trofæpladen havde lavet et motiv af lokal-jægeren, Martins, schweisshund sidde ved siden af vildsvinet, som de sad da dyret blev fundet.

Oplevelsen, adrenalinen, feberen og den store lettelse, alt sammen står knivskarpt for mig, når jeg ser på motivet af hunden med vildsvinet.

Siden da har vi været meget fascineret af de unikke trofæplader. Blandt mange andre traditioner, er der i lokalområdet omkring Podluzany i Slovakiet også en anden kultur omkring trofæpladerne. Man ønsker at ære dyret ved at lade trofæpladen fortælle en del af historien.

Trofæpladernes teksts henfører oftest til jagtområdet, jægeren, datoen vildtet blev nedlagt eller bærer jagt-hilsenen “Lovu Zdar”, hvilket betyder Knæk & Bræk.

Vi har nu fået muligheden for at skabe forbindelsen mellem danske jægere og lokale slovakiske snedkere. Derfor har vi stiftet HuntersStory.dk.
Vi har en drøm om at din oplevelse skal gengives 100% gennem trofæpladen og vi er langt, da vi har et udvalg af måder, vi kan individualisere trofæpladen efter din jagtoplevelse med vildtet.

Besøg vores Butik